Flere forestillinger udsolgt til Charleys Tante

HJØRRING:Amatørscenens udgave af "Charleys Tante" kan allerede melde om flere udsolgte forestillinger. Hjørring Stenhuggeri på Frederikshavnsvej havde købt to forestillinger, som firmaet forærede væk til interesserede for at markere Amatørscenens 40 års jubilæum. Og de billetter blev lynhurtigt afsat, oplyser medindehaver og amatørskuespilsveteran Thorvald Baggesen. Firmaet har ikke flere. Thorvald Baggesen var i sin tid med til at stifte Amatørscenen Vendsyssel. Amatørscenens leder, Anette Sybrandt Hansen, ser fortrøtningsfuldt på at få solgt resten af billetterne til amatatørscenens 40 års jubilæumsforestilling. Hun har allerede solgt seks hele forestillinger til firmaer og fagforeninger, samt adskillige kvarte forestillinger. På mandag begynder Amatørscenen det almindelige salg af billetter. I år sælges billetterne om eftermiddagen på Sysselscenen i Jernbanegade, hvor stykket opføres. Der er premiere næste fredag. Skuespiller Pia Mourier instruerer jubilæumsforestillingen, hvor mange af de senere års amatørskuespillere deltager.