Flere forretninger og en byboulevard

Tranholm 1. september 2007 06:00

AALBORG: Social- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S) er vild med føtex. I hvert fald mener hun, at det har været med til at løfte bydelen Aalborg Øst, at supermarkedskæden for et par år siden slog sig ned på Niels Bohrs Vej. Men Mai-Britt Iversen, som selv bor i Aalborg Øst, vil gerne have endnu flere specialforretninger til bydelen. Og den vision deler stadsarkitekt Knud Tranholm, som også var deltager i fredagens visionsmøde for Aalborg Øst. Stadsarkitektens vision går ud på, at Humlebakken med tiden kan omdannes til en byboulevard med specialforretninger. I stedet kan den tunge trafik ledes ud på Egensevej, når og hvis Egnsplanvej engang realiseres. Stadsarkitekten ser også gerne, at planerne om en basar i bydelen bliver realiseret. Og står det til ham må indvandringen til Aalborg Øst gerne øges - også af folk af anden etnisk baggrund. Midlet kan være at rive nogle af de grimmeste betonblokke ned og opføre nogle boliger, som tiltrækker yngre, aktive mennesker og familier. Indlægget var i øvrigt henvendt til et panel og en sal uden en eneste deltager med fremmed baggrund. term

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...