Velgørenhed

Flere frivillige

For tiden kommer der fra regeringspartiernes side opfordring til danskerne om at yde mere frivilligt arbejde. Det kan måske nok være nødvendigt. Selv om det officielle Danmark gennem vore sociale love efter bedste evne søger at hjælpe fattige og nødlidende mennesker, slår den bedste vilje og de bedste evner åbenbart ikke til.

Ja, man kan vel egentlig sige, at den offentlige støtte til menneskers rimelige behov fra sin begyndelse har taget sit afsæt i privat indsats enten fra enkeltpersoner eller organiseret tjeneste i samfundets mangesidede behov, ikke mindst gennem organisationer med tilknytning til kirkesamfundene i vort land. Vort land og hele vort samfund ville være kendeligt fattigere, om ikke der fandtes mennesker, der gennem deres hjælpsomhed gjorde en uegennyttig indsats for deres medmennesker i alle aldre. Det har vist altid været sådan, at nogle mennesker har ligesom et indbygget gen, som gør, at de slet ikke kan lade være med at hjælpe andre. Sådanne mennesker er simpelthen en gave for hele vort samfund. Det er utvivlsomt sådanne ildsjæle, der har stået bag organiseringen af de mange former for frivilligt arbejde i vort land. KFUM-bevægelsen kom til Danmark allerede i 1878, og senere fulgte også KFUK. Disse organisationer har gennem tiden ved sine engagerede ledere præsteret et både kristendomsforkyndende og samfundsgavnligt børne- og ungdomsarbejde. Men KFUM-bevægelsen har ikke alene drevet sit arbejde blandt børn og unge. Ud fra KFUM og KFUK-bevægelsen er dannet selvstændige organisationer som KFUMs Soldatermission, Ungdommens Vel, KFUMs Sociale Arbejde, KFUKs Sociale Arbejde samt KFUMs og KFUKs Idrætsforbund. Til kavalkaden af frivillighed i Danmark hører også alle former for idræt: gymnastik, atletik af mange slags samt boldspil af enhver art. Det frivillige arbejde, der udfoldes her kan ikke påskønnes nok. Entusiastiske ledere bruger deres fritid til at dygtiggøre sig for at virke som trænere m.v. i foreningerne, for at børn og unge mennesker kan bruge deres fritid på en konstruktiv og spændende måde i samvær med kammerater. Hver gang jeg følger med i en håndboldkamp, dansk eller udenlandsk, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det var danskeren Holger Nielsen (1866-1955), der i 1898 opfandt det spil, som med visse ændringer stadig benyttes af alverdens håndboldspillere på alle niveauer. Når vi taler om frivilligt arbejde i Danmark, går tankerne helt naturligt i retning af FDF og spejderarbejdet, hvor unge ledere dygtiggør sig til og bruger deres fritid på børne- og ungdomsarbejdet gennem afholdelse af månedlige møder, sommerlejre m.m. Allerede i 1902 opstod Frivilligt Drenge-Forbund, FDF. KFUM-spejderne i Danmark blev til i 1910. Spejderbevægelsen og FDF, som begge først var bevægelser for drenge, blev senere tillige for piger. I disse år fejres 100-året for alle danske spejderkorps, hvor gennem årene tusindvis af drenge og piger har dyrket spejdersport gennem friluftsliv i socialt, kristent fællesskab. Uden at sætte sit lys under en skæppe kan spejderbevægelsen kalde sig opfinderen af begrebet gruppearbejde, idet bevægelsens stifter, Robert Baden Powell, gjorde patruljearbejdet - hver med 6-8 spejdere - til en arbejdsenhed i det daglige arbejde i en spejdertrop. I 2012 er der planlagt en kæmpestor spejderlejr for samtlige danske spejderkorps. Som støtteorganisation for alle arbejdsgrene inden for KFUM og KFUK-bevægelsen og FDF opstod her i Danmark i 1947 Y's Men International, Region Danmark, hvis primære opgave gennem sit klubarbejde er at skaffe økonomiske midler til uddeling eksempelvis blandt de lokale KFUM og KFUK-arbejdsgrene samt FDF. Ud over Y's Men's klubberne, som driver sit arbejde under mottoet "At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret", findes andre klub-organisationer, som Lions Clubs International, som arbejder under mottoet "Vi tjener" og Rotary International, hvis motto er "Tjen andre". Disse tjenende klub-organisationer samler virksomme voksne medlemmer, overvejende mænd i den tredje alder, som frivilligt arbejder for at tjene andre. Alle de nævnte former for frivillig indsats, som præsteres af både ledere og menige medlemmer i alle berørte foreninger, kan ikke overvurderes. Livet og indsatsen i de danske foreninger er så væsentlig, at vort samfund ville være fattigt uden dem.