Flere greenfee spillere kører nordpå til Sindal

Forbobling af golfklubbens gæstespillere på to år

SINDAL:Siden Sindal Golfklub for halvandet år siden udvidede golfbanen fra 9 til 18 huller har klubben fordoblet antallet af greenfee spillere, hvilket vil sige udefra kommende golfspillere, der mod betaling får lov til at spille en dag eller flere. Af naturlige årsager er statistikken for 2003 ikke helt gjort op, men klubben har på nuværende tidspunkt rundet greenfee spiller nummer 7000 for i år, og antallet i 2001, hvilket var det sidste hele år med ni huller, lå på 3537. I forhold til sidste år er der også sket en markant fremgang, hvor 5489 greenfee spillere prøvede golfbanen. Udvidelsen skete i juni måned, og i den efterfølgende måned skete der en markant fremgang, fordi mange greenfee havde været i venteposition - Hvor det sidste år i høj var golfspillere fra andre nordjyske golfklubber, så har der i år været flere udenfor Nordjylland, som har besøgt os. Der er også mange, der kan lide at spille på banen og er kommet igen, lyder formand Kristian Kveiborgs forklaring. Udvidelsen til 18 huller har også medført, at enkelte golfspillere har flyttet medlemsskab i stedet for at greenfee spiller. Formanden nævnet som eksempel, at en golfspiller fra Vejle, som har et sommerhus i Tversted, er blevet medlem i Sindal. Golfklubben har også en aftale med Hotel Viking, Sæby om golfturisme, men aftalen har ikke bidraget væsentligt til det øgede besøgstal, idet der er kommet større konkurrence med en anden golfbane. Golfklubbens bestyrelse havde forsigtigt skønnet, at antallet af greenfee spillere i år ville være nogenlunde det samme som sidste år, så et øget antal på godt 1500 skæpper ekstra godt i kassen. Især da naboklubbernes medlemmer betaler halv pris, når de spiller på golfbanen ved Volstrupvej. I år ligger normalprisen på 200 eller 220 kroner for en dag på banen. I øjeblikket er klubben i fuld gang med at udvide klubhusfaciliteterne, idet håndværkere er ved at lægge sidste hånd på at koble nogle modeler fra et nedlagt asylcentre på det nuværende klubhus. Og efter nytår vil medlemmer så gå i gang med at indrette og male det indvendigt, så udvidelsen kan tages i brug i begyndelsen af april måned i forbindelse med afviklingen af årets første match. Altså hvis vejret ikke driller eller der sker andre uforusete ting. Det er meningen at det gamle lokale skal laves om til omklædningsrum og Pro-shop.