Flere historier fra Slåbakkegård

Ikke bare de røde køer, men også lyserøde grise bidrog til, at Slåbakkegård ved Skiveren gennem mange år havde ry som et mønsterlandbrug.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Einer Frederiksen - karl på gården for 48 år siden. Her er han fotograferet som valgstyrer.

Det fortæller både Einer Frederiksen, Lyngså, og Svend Højmark, Skærum, som har reageret på Nordjyskes efterlysning af fakta om det store nordjyske landbrug, der ejedes af en københavnsk cigarfabrikant. Nu ligger jorden brak og nogle af de sidste bygninger af det fordums mønsterbrug står foran nedrivning. Einer Frederiksens forældre have et husmandssted i Råbjerg, og han tjente i sommeren 1951 på Slåbakkegård. Svend Højmark siger, at Slåbakkegård gennem mange år var mere kendt for sine avlssvin end for sit malkekvæg. - Jeg har selv købt en orne deroppe, fortæller han. Svend Højmark drev tidligere gården Vester Holmen ved Kvissel, der også var med i svineavlens eliteserie. Også Einer Frederiksen husker skiltet med teksten Statsanerkendt Svineavlscenter på Slåbakkegård. På centrene forædledes den danske bacongris næsten til ukendelighed, og avlsarbejdet gav basis for at centrene kunne sælge søer og orner til skyhøje priser. Cigarfabrikant Harald Lunde Smith havde pengene til at anskaffe grisene med de formodet allerbedste gener. - Han var ligeglad med prisen, når han købte orner, husker Svend Højmark. Slåbakkegårds svin var da også helt i front på dyrskuerne. Flyvning En erindring, som står skarpt i Svend Højmarks erindring, er, at der i hans barndom før 2. verdenskrig jævnligt fløj et propelfly hen over Vester Holmen. Så stimlede folk sammen og kiggede op, og der blev sagt, at det var Smith, der var på vej til Slåbakkegård. Så formentlig har cigarfabrikant Harald Lunde Smith haft en interimistisk landingsbane ved Slåbakkegård. Undervisning Slåbakkegård var langt væk fra alting, men udgjorde et lille sammenhængende samfund. Fem familier boede på eller ved gården og manden arbejdede i stalden, skoven eller på marken. Så gården leverede også en betydelig del af elevmaterialet til Råbjerg Skole, fortæller Einer Frederiksen, der selv gik i den "stråtækte" i Råbjerg. Der var i alt en halv snes elever fra 1. til 7. årgang i klasselokalet. Bestyrerens børn cyklede dog til Aalbæk og tog toget til Frederikshavn, hvor de gik på den private Freys Skole. I Råbjerg Skole blev børnene undervist tre dage om ugen af en lærer, der kom cyklende fra Lodskovvad. Han underviste dér de tre andre dage om ugen. Klipning Når gårdens folk trængte til at blive klippet, sendte de bud efter barberen i Tversted. Han kunne nå at klippe 12-15 børn og voksne inde hos forkarlen, som stillede sin stue i den røde bygning, der nu står foran nedrivning, til rådighed. Einer Frederiksen mener, at Smith lagde grunden til Slåbakkegårds storhedstid gennem opkøb af gårde på tvangsauktioner under landbrugskrisen i 30erne. Men også op gennem 40erne og 50erne købte han gårde til. Cigarfabrikanten og hans kone boede i deres sommerhus bag Slåbakkegård, når de var i Skiveren, men de viste sig også på gården. Dengang var der forskel på herskab og tjenestefolk, og Smiths blandede sig ikke med folk på egnen, husker Einer Frederiksen. Selv arbejdede han i marken og hans søster har en engang serveret til rund fødselsdag i sommerhuset. Han fik senere i livet igen kontakt med Slåbakkegård og Smithfamilien. Det var efter cigarfabrikantens død. Einer Frederiksen var blevet grovvaresælger. Smiths enke, Michaela, havde overtaget gårdend økonomiske styring, og hun stod for alle større indkøb. - Hun var en krads dame at forhandle med, husker Einer Frederiksen, der blandt andet har solgt gødning til Slåbakkegård.