Hobro

Flere hundrede forlod klasseværelserne

Elever i Mariagerfjord og Rebild deltog fredag i Naturfagsmaraton i Hobro Idrætscenter

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er nervepirrende at vise sit arbejde frem for andre.

HOBRO:Hobro Idrætscenter er for en enkelt dag forvandlet til laboratorium for mere end 400 folkeskoleelever til Naturfagsmaraton. Her stiller de op med egne bud på mekanismer, som eksempelvis kan flytte kuglepinde eller en dørklokke, der kan gøre købmanden opmærksom på kunder i butikken. Jasmin Conrad og Annika Holm fra Mariagerskolen tester deres bud på en dørklokke. Mens pigerne lukker og åbner døren for at se, om den virker, er der både stolthed og spænding at læse i pigers ansigter. De har lagt arbejde i opfindelsen, så den skal virke, nu den skal vises frem og bedømmes. Materialerne har de selv fundet, og de har brugt seks timer på, at få den til at fungere.

- Det har været svært at bygge opfindelsen, fordi vi ikke lærer sådan noget i skolen.

Jasmin og Annika er ikke de eneste, der har set frem til en dag væk fra bøgerne. De unges engagement mærker lærerne tydeligt.

- Eleverne har brugt en måned på projekterne. De glæder sig til den her dag, fordi de kommer ud og erfarer ting selv, siger lærer Per Jespersen fra Havbakkeskolen.

I hallens summen står konsulent hos Naturvidenskabernes Hus, Simon Boller, og giver en hånd med. Han har været med til at arrangere Naturfagsmaraton i flere år. Filosofien bag er, at eleverne skal forberedes til de udfordringer, de møder videre i livet. Her er det vigtigt at kunne tage ansvar og arbejde selv. Det bliver man god til, når læreren ikke altid står klar med et svar, når arbejdet bliver svært.

Simon Boller og holdet bag Naturfagsmaraton håber på, at de fremmødte lærere tager inspiration med hjem, så skoledagen bliver knap så kedelig og grå for de unge opfindere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.