Børnepasning

Flere hundrede kom til Landsbyens 10 års dag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Landsbyen: En varm sag netop nu.

NIBE:Solen hamrede ned, og beklædningen var skrumpet ind til det minimale. Flere hundrede fejrede, at det nu er 10 år siden de første børn flyttede ind i den tidligere flygtningelandsby, der blev omdøbt til slet og ret ”Landsbyen”. Den største børneinstitution i Nibe, og med omkring 300 børn i butikken en af de store i Aalborg Kommune. Alle sommersejl var sat til for at skabe en rigtig fødselsdagsfest trods kommentarer som ”landsbydøden lurer” til de kommunale planer for strukturelle ændringer med store følger for børn, personale og forældre. John Hansen, leder af Landsbyens fire afdelinger, sammenlignede den med en blomst, der startede med en juniorklub og efterfølgende foldede sig ud i fuldt flor med børnehave, fritidshjem, fritidsklub, ungdomsklub, og seneste for to år siden en vuggestue. Så myldrede landsbybørn ud i solen, blomsten sprang ud, og Michael Back Jensens Musik & Sjov show satte fra første fløjt damp på med en blanding af sang, musik, dans og trylleri. Frem til kl. 19 i aftes boltrede poder sig i hoppeborge, på bueskydningsbaner og i det muntre køkken, hvor børn påførte porcelæn stor skade, mens voksne drak fadøl og spiste grillmad.