Flere huse ryger på tvangsauktion

Lille stigning fra juli til august

Når en bolig ender på tvangsauktion, er årsagen oftest en tabt indkomst som følge af skilsmisse eller mistet job.

Når en bolig ender på tvangsauktion, er årsagen oftest en tabt indkomst som følge af skilsmisse eller mistet job.

NORDJYLLAND:I august 2013 endte 395 boliger på tvangsauktion. Det er 10 flere end i måneden inden. Det viser dagens tal for sæsonkorrigerede tvangsauktioner fra Danmarks Statistik.

- Der var en lille stigning i antallet af tvangsauktioner i august i forhold til juli. Men antallet af tvangsauktioner kan svinge fra måned til måned. Ser man på årets første otte måneder har antallet af tvangsauktioner ligget omkring 395 om måneden, og det er lavere end i 2012. I samme periode sidste år var der i gennemsnit 438 tvangsauktioner om måneden, siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:

- Når en bolig ender på tvangsauktion, er årsagen oftest en tabt indkomst som følge af skilsmisse eller mistet job. Ledigheden har i en længere periode ligget stabilt. Sammen med de lave renter hjælper det til at holde antallet af tvangsauktioner nede.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.