Flere i arbejde - færre ledige

Arbejdsløsheden er for stor, og vi har ikke råd til en laden-stå-til-politik. Sådan skriver Ole Christensen 15.3.. Det er jeg helt enig i. Allerede sidste år fremrykkede regeringen offentlige investeringer for 1,5 mia. kr. Vi gennemførte skattelettelser for 6 mia. kr., og vi afsatte 100 mio. kr. til at opkvalificere og efteruddanne ledige. Derfor melder jeg hus forbi til påstanden om, at regeringen sidder og venter på, at der skal komme gang i den danske økonomi.

De internationale konjunkturer kaster fortsat skygger over dansk økonomi, og opsvinget har været svagere end forventet. Derfor er regeringen kommet med yderligere tiltag, der kan sætte skub i opsvinget. Sammen med de initiativer, som regeringen allerede har sat i værk, vil det betyde 22.000 færre ledige, når året slutter. Viften af initiativer er bred og spænder fra skattelettelser og offentlige investeringer til uddannelses- og beskæftigelsestiltag. Initiativerne vil også virke som en saltvandindsprøjtning i Nordjylland. De samlede skattelettelser og suspensionen af SP-bidraget betyder, at nordjyderne får knapt 1,2 mia. kr. mere til rådighed i 2004. Regeringen har også afsat godt en halv mia. kr. ekstra over de næste fire år til at omskole og opkvalificere både ledige og folk i arbejde. Ikke fordi de ledige skal opbevares på overflødige og kunstige kurser. Men fordi de ledige kommer i gang med en uddannelse, der kan kvalificere dem til et job. Allerede i år ventes den massive uddannelsesindsats at medføre 6000 færre ledige. Opkvalificering og efteruddannelse vil nemlig gøre det lettere for ledige og beskæftigede at få eller skifte job og branche. Det vil være med til at styrke og gøre det kommende opsving mere holdbart. Der er to formål med indsatsen: Ledige skal have tilbud om uddannelse, der er målrettet et job, så de ikke fastholdes i ledighed. Og virksomhederne skal have de bedst mulige betingelser for at kunne rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. De nye uddannelsesaktiviteter vil i særlig grad komme nordjyderne til gode, fordi indsatsen er først og fremmest er rettet mod ledige og beskæftigede med korte uddannelser. Og i Nordjylland er der flere mennesker med korte uddannelser, end der er i andre dele af landet. Det er regeringens politik, at ledige skal den kortest mulige vej i arbejde, gerne med målrettet opkvalificering rettet mod et job, når det er relevant. Og den sidste tilføjelse er vigtig. For de ledige skal ikke bruge deres tid på "italiensk for begyndere", livsstilskurser eller anden meningsløs beskæftigelsesterapi. Det er spild af de lediges tid, og det er spild af skatteydernes penge. Regeringen har hele tiden haft fokus på uddannelsestiltag over for ledige. Sidste år brugte vi 1,7 mia. kr. på at købe uddannelse til og vejlede ledige. Jobreformen "Flere i arbejde", som trådte i kraft i sommer, giver et hav af muligheder for at opkvalificere ledige. For ledige, som ikke umiddelbart kan finde et job, er der ud over seks ugers opkvalificering også mulighed for en udvidet uddannelsesindsats i op til et år i den første ledighedsperiode. Det eneste krav er, at uddannelsen er anerkendt og retter sig mod et område, hvor der er mulighed for at få job. Uddannelsesindsatsen er endog gjort mere fleksibel. Ledige kan nu få tilbud om alle former for uddannelse, der har et klart beskæftigelsessigte. Hverken regler eller penge står i vejen for initiativer til gavn for ledige i Nordjylland. I øvrigt har AF-Nordjylland stadig 20 mio. kr. tilbage fra sidste år på kontoen til beskæftigelsesindsatsen. Til sidst en opfordring til Ole Christensen, som er medlem af det regionale arbejdsmarkedsråd i Nordjylland: Kom nu i gang med at hjælpe de ledige i regionen. Der er givet penge og fastsat rammer, som åbner mange muligheder. Det er bare om at gå i gang.