Flere i arbejde kræver reformer

Det er en vigtig udfordring for det danske velfærdssamfund, at vi kan skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Både fordi vi har brug for dygtige mennesker til at levere service, pleje og omsorg for vores børn, gamle og syge; og fordi en høj beskæftigelse giver penge i de offentlige kasser, så vores velfærd kan blive finansieret. Derfor er det nogle meget vigtige anbefalinger, som regeringens Arbejdsmarkedskommission på torsdag fremlægger. Forhåbentlig vil man på Christiansborg se konstruktivt og fordomsfrit på forslagene og gå ind i en åben debat om, hvad der skal til for at skaffe den nødvendige arbejdskraft. I øjeblikket oplever vi stærkt stigende ledighed. Men det vil være en stor misforståelse at tro, at udfordringerne med at skaffe arbejdskraft af den grund er aflyst. For i de kommende år bliver der stadig flere ældre og stadig færre unge danskere. For hver gang der går otte på pension, vil der de næste ti år kun være fem unge til at tage over. Så selv om vi lige nu står midt i en krise med stigende ledighedstal, skal den samlede arbejdsstyrke øges. I kommunerne vil vi gerne yde vort bidrag til, at det sker. Kommunerne har 1. august overtaget det fulde ansvar for indsatsen for alle ledige. Det tror vi er et skridt i den rigtige retning. Der er oplagte fordele ved, at ansvaret er samlet ét sted. Og i kommunerne har vi i forvejen den tætte kontakt til vores borgere. Vi kan derfor bedre end nogen anden myndighed tilrettelægge en samlet indsats, fx for de mennesker, der har andre problemer ved siden af ledighed. Men i det lange løb kan kommunerne ikke på egen hånd løse opgaven med at øge arbejdsstyrken. Vi kan ikke trylle store mængder af ekstra arbejdskraft frem. Her er der behov for reformer. Og derfor ser vi i KL frem til de forslag og bud, der kommer fra Arbejdsmarkedskommissionen. Første halvdel af kommissionens bud på, hvordan vi øger arbejdsstyrken, kom sidste efterår. Det gik ud på, hvordan man kan få den nuværende arbejdskraft til at arbejde mere og længere fx ved en effektiv reform af efterlønnen. Men forslagene blev skudt ned på Christiansborg, allerede inden debatten overhovedet kom i gang. Anden halvdel af kommissionens rapport skal komme med forslag til, hvordan nogle særlige grupper på arbejdsmarkedet, f.eks. førtidspensionisterne og de svagere kontanthjælpsmodtagere, kan bidrage til arbejdsstyrken. Uviljen på Christiansborg til at gennemføre upopulære reformer betyder, at der endnu ikke er taget de politiske tiltag, der skal til for at sikre fremtidens velfærd med færre hænder. Forhåbentlig vil der være en større reformvilje, når Arbejdsmarkedskommissionen på torsdag har fremlagt anden halvdel af sin rapport. Folketingets partier bør finde sammen om løsninger, som kan fremtidssikre velfærdssamfundet. Hvis ikke det sker, bringer MF’erne både sig selv og befolkningen i en sårbar situation. For så bliver der hverken penge eller hænder nok til at levere den velfærd, som de selvsamme MF’ere plejer at stille befolkningen i udsigt.