Flere i praktik i Thy og på Mors

EUC Nordvest glæder sig over, at lokale virksomheder tager ansvar.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

EUC Nordvest er selv udfarende for at gøre eleverne bekendt med de lokale virksomheder. Og det sker blandt andet med afviklingen af virksomhedsdagen på skolen. Arkivfoto: Peter Mørk

De seneste to år er antallet af praktikpladser til eleverne på EUC Nordvest i Thisted og Nykøbing steget. Det er tilfredsstillende, navnlig set i lyset af den økonomiske krise. Tendensen har været klar både for de merkantile og tekniske fag. Praktikkonsulenterne for de merkantile og tekniske uddannelser Ole Eriksen og Inge-Marie Jepsen samt uddannelseschef Jens Eliasson fremhæver alle de lokale virksomheders ansvar for, at det er lykkedes både at øge antallet af praktikpladser, og at der er indgået flere uddannelsesaftaler sammenlignet med 2010. - Der er ganske enkelt tale om et skulderklap til virksomhederne, mener Jens Eliasson. Faglærte medarbejdere En væsentlig årsag kan være bonussen på 70.000 kr., som bliver udbetalt til en arbejdsgiver, som underskriver en uddannelsesaftale. Det vil Ole Eriksen ikke afvise. Desuden mener han, at det nok lige så meget handler om, at virksomhederne i Thy og på Mors vil sikre sig, at brancherne også fremadrettet har faguddannet personer. - Jeg tror, at virksomhederne har indset, at de bliver nødt til at uddanne folk for at holde på kompetencerne, for om tre til fire år kan virksomhederne komme i den situation, at de vil mangle faglærte medarbejdere, siger han. Thisted og Morsø kommuner har hver underskrevet otte-ni uddannelsesaftaler i 2010 og 2011. Den daværende regering indgik en aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skulle tage ekstra 1600 elever Udbud og efterspørgsel 2011 har været kendetegnet af en balance mellem udbud og efterspørgsel, som ifølge Ole Eriksen er gået op i en højere enhed. For at nå denne balance og øge antallet af praktikpladser fremhæver alle tre, at EUC Nordvest er udfarende for at opsøge virksomhederne for at få dem godkendt til at tage elever. I den forbindelse nævner Jens Eliasson, at der er uddannelsesgaranti. - Skulle det mod forventning ikke lykkes en elev at underskrive en uddannelsesaftale, så har vi skolepraktikken, siger han, og ganske få elever i 2011 har kortvarig gjort brug af dette tilbud. Bedste halvdel EUC Nordvest ligger klart i den bedste halvdel i Danmark og i toppen blandt erhvervsskolerne i Region Nordjylland i det procentvise antal af underskrevne uddannelsesaftaler. - Vi er afhængige af hinanden, siger Jens Eliasson og mener, at virksomhederne er afhængige af skolen og skolen afhængig af virksomhederne.