Flere indbrud i dagtimerne

Der har torsdag eftermiddag og aften igen været indbrud i Hjørring by

Foto Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Foto Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Der har den seneste tid været en del indbrud om eftermiddagen og de tidlige aftentimer i Hjørring by, og torsdag modtog Nordjyllands Politi to nye anmeldelser.

På Erantisvej i Hjørring har der torsdag været indbrud i en villa i tidsrummet mellem klokken 16.40 og klokken 21. Her er der opbrudt en terrassedør og stjålet IT-udstyr, smykker og kontanter.

I samme kvarter har der også været indbrud i en villa på Fresiavej. Her er der ligeledes opbrudt en terrassedør, men det er uvist om der stjålet noget. Dette indbrud er sket torsdag mellem klokken 17.30 og klokken 19.40.

Politiet har ikke meget at gå efter, men kan konstatere, at der andre steder i Nordjylland har været lignende indbrud.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.