Flere indbrud

Tyverier 18. september 2002 08:00

ØSTHIMMERLAND: I lighed med landstendensen kan også Hobro Politikreds melde om flere indbrud efter nogle år med faldende tendens. Men så sandelig også om det modsatte. Årets første syv måneder har budt på en svag stigning i indbrud i villaer, en mere markant opgang i indbrud hos erhvervsvirksomhederne og så et gevaldigt dyk hos sommerhusene i Hobro Politikreds. Villaer: 153 (148) indbrud. En stigning på 3,4 procent. Virksomheder og butikker: 312 (257). En stigning på 21 procent. Sommerhuse: 63 (91). Et fald på 30 procent. Udsvingene beror mest af alt på tilfældigheder. For eksempel på, hvem der er på fri fod lige nu. Nogle kriminelle kommer nemlig vidt omkring, andre ikke. Eftrer det første halve år var villaindbruddene steget med 18,6 procent, men efter en rolig juli måned faldt stigningen til 3,4 procent. Hvis augusttallene, som er lige på trapperne, var talt med, havde billedet formentlig set anderledes ud, vurderer kriminalinspektør Verner Holm.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...