Flere job i Rebild

Ledigheden i Nordjylland er faldet og mest i Rebild, viser jobtal fra Beskæftigelsesregionen

Rebild har forholdsvis megen industri, som igen er begyndt at ansætte folk. Arkivfoto: Lars Pauli

Rebild har forholdsvis megen industri, som igen er begyndt at ansætte folk. Arkivfoto: Lars Pauli

- Vi kan mærke at krisen letter lidt. men vi er da også klar over, at nogle spådomme siger, at vi får et dyk igen. Afdelingsleder Lene Nørgaard, Jobcenter Rebild, bekræfter de seneste tal fra Beskæftigelsesregionen, om at ledigheden er faldet knap 12 procent i Rebild fra oktober sidste år til oktober i år. Og tendensen holder ved. Ingen sæsonudsving - Vi mærker ingen sæsonudsving, fortsætter Lene Nørgaard, der har været et flot fald i ledigheden hele året. Forklaringen ser afdelingslederen i, at industrien i Rebild er ved at komme i gang igen og er begyndt at tage fra, når det gælder især de forsikrede ledige. Sværere ser det ud for ledige på kontanthjælp. I denne gruppe er der ingen nedgang at spore i ledigheden. Endnu. Mange i arbejde I perioden fra oktober til oktober steg ledigheden i hele landet 5,6 procent blandt de forsikrede ledige. I hovedstadsområdet steg ledigheden endda over 10 procent. I hele Nordjylland faldt ledigheden imidlertid fra oktober til oktober med 2,5 procent. Flest er kommet i arbejde i Fjerritslev kommune, efterfulgt af Brønderslev, men set i forhold til antallet af medlemmer i en a-kasse, så har Rebild andenpladsen i Nordjylland med et fald i ledigheden på 11,9 procent, kun overgået af Jammerbugt, hvor ledigheden fra oktober sidste år til oktober i år faldt med hele 12,3 procent. Det fremgår også af statistikken fra Beskæftigelsesregion Nordjylland, at det især er mænd mellem 16 og 40 år, der er kommet i beskæftigelse.