Nordjylland

Flere kalve med to hoveder

Kalven fra Mariagerfjord overhalet indenom

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var Ann Rosenørn, Kvægdyrlægerne Kronborg, der udførte kejsersnittet, og i første omgang var alle så optagede af koens velbefindende, at man umiddelbart ikke opdagede, at der var noget usædvanligt ved kalven. Privatfoto

NORDJYLLAND:En kalv med to hoveder?

- Det kan vi også klare, lyder det fra dyrlæge Mirjam Steffensen, der selv var med til at hjælpe et lignende eksemplar til verden for få dage siden.

Faktisk før vi på nordjyske.dk berettede om en kalv, der søndag blev forløst ved kejsersnit på en gård i Mariagerfjord Kommune.

Mirjam Steffensen er dyrlæge hos Kvægdyrlægerne Kronborg i Thisted og var forrige torsdag med sin assistent Ann Rosenørn kaldt ud til en kælvning på Finn Bachs gård ved Fjerritslev.

Lige som tilfældet i Mariagerfjord var det nødvendigt at skride til kejsersnit, og ud kom kalven med de to hoveder.

- Så jeg undrede mig, da jeg læste i avisen om den anden kalv. Og i hvert fald burde vi jo så også i avisen. Vi kom jo først, siger Mirjam Steffensen med et tydeligt glimt i øjet.

Kalve til patologisk afdeling

Noget af den ypperste sagkundskab på området findes givetvis på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, der omfatter den tidligere landbohøjskole.

Her findes en patologisk afdeling, hvor man indimellem modtager misdannede dyr til undersøgelse.

Også kalve som dem, NORDJYSKE nu har beskrevet.

- Vi har nogle stykker i samlingen, og jeg har også selv været med til at modtage nogle dyr igennem årene, fortæller Pall Leifsson, der er lektor i veterinærpatologi.

Han kan ikke kaste fuldstændig lys over spørgsmålet om, hvor sjældne de tohovedede kalve er.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.