Retspleje

Flere kan miste statsborgerskab

49-årig mand blev tirsdag fradømt sit danske statsborgerskab på grund af en løgn. Flere sager på vej

KØBENHAVN:Flere risikerer at få frataget deres statsborgerskab som følge af en lov fra 2002, der først nu er ved at slå igennem i forvaltningen og ved domstolene. Det fortalte kontorchef Dorte Hørlyck fra Integrationsministeriets afdeling for indfødsret tirsdag, da hun ved Retten på Frederiksberg vidnede i en af de første sager af den slags. - Kun i to sager er der indtil nu sket frakendelse, men der er flere undervejs, lød det fra kontorchefen. Den tredje frakendelse af statsborgerskab kom ikke længe efter kontorchefens forklaring. En 49-årig mand fik frataget sit statsborgerskab på grund af en mere end 20 år gammel løgn. Da manden kom til Danmark i 1987, fortalte han, at han var afghansk flygtning. Men retten vurderede, blandt andet på baggrund af en sprogtest samt undersøgelser i Pakistan, at manden i virkeligheden er pakistansk. Afghanistan var også tilbage i 80'erne hærget af krig på grund af den sovjetiske besættelse, hvilket har haft betydning for, at manden fik opholdstilladelse. Trådte i kraft i 2002 Lovbestemmelsen, der muliggør fradømmelse af statsborgerskab, trådte i kraft i 2002. Og det særlige ved loven er, at den gælder med tilbagevirkende kraft og derfor kan ramme personer, der har fået statsborgerskab før 2002. Den 49-årige mand fik sit danske statsborgerskab i 2001. Politiadvokat Vibeke Thorkil-Jensen argumenterede i sin procedure for, at retten ikke skulle se med milde øjne på, at det "svigagtige forhold", som løgnen om nationaliteten hedder på jura-sprog, ligger mange år tilbage i tiden. - Hvis sådan en lov skal have nogen effekt, så skal den omstændighed, at man er lidt snedig, og der går en årrække, før det bliver opdaget, ikke få indflydelse, sagde Vibeke Thorkil-Jensen. Det var blandt andet en sprogtest foretaget på et sprogcenter i Sverige, der overbeviste retten. Sprogtesten konkluderede, at manden var så dårlig til det afghanske sprog dari, som han hævdede var hans modersmål, at han med største sandsynlighed ikke kunne være afghaner. Til gengæld konkluderede tolkene bag testen, at han talte fornuftigt om end ikke perfekt urdu, som er hovedsproget i Pakistan. Tolkene bag sprogtesten var blevet bedt om at vidne, men de havde af forskellige grunde ikke ønsket at komme til Danmark. Mandens advokat, Hans Henrik Leschly, mente dog ikke, at sprogtestens konklusion skulle tages for bogstaveligt, da den ikke tog højde for, at manden ikke havde været i Afghanistan i 30 år og derfor har glemt sproget. Et vidne forklarede under sagen, at da han mødte manden i 1988 i Danmark, talte manden ikke pakistansk. Det har dog tilsyneladende ændret sig, eftersom manden under retssagen var assisteret af en pakistansk tolk, ikke en afghansk. Manden og hans advokat overvejer nu, om dommen skal ankes til landsretten. - Den vil helt sikkert blive anket. Jeg kan ikke forestille mig andet, sagde advokat Hans Henrik Leschly til Ritzau efter retsmødet./ritzau/