Flere klager over deres ejendomsmægler

Der blev solgt færre boliger, men klaget mere over ejendomsmæglerne sidste år.

To af Jyllands ti dyreste million-villaer ligger i Nordjylland..Arkivfoto: Scanpix

To af Jyllands ti dyreste million-villaer ligger i Nordjylland..Arkivfoto: Scanpix

KØBENHAVN:Det viser nyeste opgørelse fra Realkreditrådet. Antallet af ejendomshandler er styrtdykket med hele 18 procent i 2009. Alligevel er antallet af klager over ejendomsmæglere steget med hele fire procent. Det viser nye tal fra Klagenævnet for Ejendomsformidling. - Det er nærliggende, at se en sammenhæng mellem de to tal. Hvis det går trægere med at få at få solgt huset, til den pris eller tid, man er stillet i udsigt, så er man mere tilbøjelig til at klage, siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet. Netop de utilfredse sælgere tegner sig for hovedparten af klagerne, fortæller klagenævnet. - Det er især sælgere, som ikke har fået solgt deres ejendom, der klager over, at de skal betale salær, siger sekretariatschef i Klagenævnet for Ejendomsformidling, Ulla Langer. Ud af de 294 klager, som nævnet modtog i 2009 er 140 af dem blevet afgjort. I hele 74 procent af tilfældene fik forbrugeren helt eller delvist medhold i sagen. Men sagerne er blot toppen af isbjerget. - Det er min klare fornemmelse, at mæglerne er blevet bedre til at løse problemerne og dermed undgå, at sagen går i hårdknude og ender i nævnet, siger Ulla Langer. Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), som er brancheforeningen for statsautoriserede ejendomsmæglere, bekræfter udviklingen. De mener, at stigningen i antallet af klager er udtryk for en forventet skuffelse blandt sælgerne. /ritzau/