Flere kørte galt: Måtte lukke motorvej

To biler kørte ind i hinanden - bagefter bragede flere sammen i køen

Ole Sanvig Knudsen
Foto: Jan H. Pedersen
Politi 13. oktober 2018 08:58

VESTBJERG: Politiet måtte lukke motorvej E39 i sydgående retning i knap to timer natten til lørdag, mens der blev ryddet op efter et par færdselsuheld på vejen, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjylland Politi.

I første omgang stødte to biler sammen, og selv om skaderne på bilerne var ret voldsomme, så kom ingen tilsyneladende slemt til skade. Her klagede nogle af de implicerede over nakkesmerter og i alt blev tre personer kørt til kontrol på skadestuen.

Lidt senere gik det dog helt galt trafikalt, idet flere køretøjer stødte ind i hinanden i forbindelse med den kø, der opstod ved uheldsstedet. Her kom ingen til skade, siger Poul Fastergaard, men man valgte at lukke vejen for at få ro til at bjærge bilerne og få fejet vejen ren for glas og andre vragrester fra de skadede biler. I alt var det sydgående spor spærret i omkring halvanden time.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...