Flere kræfter til Porsche

Både Boxster og Boxster S har nu fået flere kræfter og højere ydelse.

Både Boxster og Boxster S har nu fået flere kræfter og højere ydelse.

Når Porsche fornyr sig selv sker det ofte så diskret, at man skal være mere end almindelig Porsche kender for at se forskellen. Sådan er det også med revideringen af de to Boxster modeller, Boxster og Boxster S. Boxsterens 2,7-liter motor udvikler nu yderligere fem hestekræfter, hvilket samlet set giver den 245 HK. Drejnings-momentet er øget til 273 Nm og brændstofforbruget er nu 9,3 l. pr. 100 kilometer; en reduktion på 0,3 l/100 km. De der har kørt Boxster, ved at det er en eminent køremaskine. Den opgraderede accelererer fra 0 til 100 km/t på 6,1 sekunder og har en topfart på 258 km/t. Med den valgbare 6-trins gearkasse er topfarten 260 km/t. Boxster S motoren, der hvad størrelse angår er blevet øget fra 3,2 til 3,4 l, har nu 295 hk -15 HK mere end sin forgænger og 340 Nm. Boxster S når 100 km/t på blot 5,4 sekunder - en tiendedel sekund hurtigere end den tidligere model. Roadsterens topfart er forøget med 4 km/t til 272 km/t. Det gennemsnitlige brændstofforbrug ligger på 10,6 liter pr. 100 km. Både Porsche Boxster og Boxster S kan leveres med den reviderede Tiptronic S gearkasse, som råder over ny hydraulik og elektronik samt variable gearskifteprogrammer. Prisen inkl. moms og danske afgifter er 918.960 kr. for Porsche Boxster og 1.126.337 kr. for Porsche Boxster S.