Flere ledige hænder

Arbejdsløshed 8. oktober 2002 08:00

SKAGEN KOMMUNE: Set i forhold til måneden før, var der tale om en mindre stigning i ledighedsprocenten for Skagen Kommune i august i år, men sammenlignet med samme tidspunkt i de seneste år er der tale om et fald. Det viser de netop offentliggjorte ledighedstal fra Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland. I juli var der 7,4 procent ledige i Skagen Kommune, mens der i august var 7,7 procent ledige. Den tilsvarende procent i august 1998 var 9,9, i 1999 var den 7,6, i 2000 var den 8,7 og i 2001 var den 7,9. Både Skagen og Hirtshals havde i august 7,7 procent ledige, og de placerer sig dermed på 5. og 6. pladsen med hensyn til ledighed i Nordjyllands Amt. Øverst på listen er Frederikshavn med 8,4, og derefter følger Læsø med 8,2, Pandrup med 7,9 og Aalborg med 7,8 procent. Kvindeligt Arbejderforbund noterede sig for den højeste ledighedsprocent i Skagen Kommune, nærmere bestemt 21,2, mens SiD tog andenpladsen med 10,4.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...