Flere ledige slås med psykiske problemer
Regeringens forslag til reform af førtidspension sigter efter at knytte flere mennesker med psykiske problemer og sygdom til arbejdsmarkedet ved at indføre såkaldte ressourceforløb.
Det er et sympatisk udgangspunkt og en rigtig målsætning, når det samtidig anerkendes, at der altid vil være en gruppe af mennesker - også under 40 år - for hvem førtidspension helt sikkert er den rigtige løsning. PsykiatriFonden appellerer dog til regeringen om at styrke behandlingsmulighederne i psykiatrien og være meget ambitiøs med indholdet i ressourceforløbene, hvis reformen skal fungere andre steder end på skrivebordet. Der er behov for at revolutionere den klassiske silotænkning i det offentlige, hvis støtten til denne sårbare og udsatte gruppe som konsekvens af reformen skal blive bedre og ikke dårligere end i dag. Stadig flere ledige har så store psykiske problemer, at det står i vejen for, at de kan passe et arbejde. Det siger et stort flertal af landets jobcentre i en netop offentliggjort landsdækkende undersøgelse, som PsykiatriFonden har gennemført. Samtlige nordjyske jobcentre, der har deltaget i undersøgelsen, mener, at et stigende antal af ledige har psykiske barrierer for at komme i job. Samtidig klager jobcentrene over, at der mangler behandlingsmuligheder for de ledige med psykiske problemer og sygdomme. Også her mener alle nordjyske jobcentre, at manglen på behandlingsmuligheder spænder ben for, at psykisk syge kan sendes ud i arbejde. Alle alarmklokker bør ringe. Det er uværdigt for dem, det handler om, og en dårlig forretning for samfundet. At psykiatrien er underfinansieret er ikke nyt. Men at manglende behandlingsmuligheder i så stort omfang er anledning til, at psykisk sårbare ledige bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, er chokerende. Hvis ikke vi tilbyder ledige med f.eks. angst og depression bedre behandling, risikerer vi at sende unødvendigt mange på førtidspension. Ifølge jobcentrene er det dog ikke alene behandlingssystemet, der spænder ben for psykisk sårbare ledige. Samtlige nordjyske jobcentre mener, at der mangler samarbejde på tværs af sektorerne - altså mellem beskæftigelsesforvaltningen, socialforvaltningen og behandlingssystemet. Det manglende samarbejde har katastrofale konsekvenser for jobcentrenes mulighed for at bringe psykisk sårbare ledige tættere på job. Alle nordjyske jobcentre vurderer, at det manglende tværfaglige samarbejde sender unødvendigt mange på førtidspension. 8 ud af 10 nordjyske jobcentre mener endda, at deres manglende muligheder for at samarbejde med behandlingssystemet og socialforvaltningen i sig selv forværrer de psykiske problemer hos de ledige, og 8 ud af 10 mener, at det manglende samarbejde på tværs af sektorerne jævnligt gør jobcentrets indsatser over for de ledige virkningsløse. I PsykiatriFonden har vi succes med tværfaglige forløb for psykisk sårbare ledige. Der er et enormt behov for at bryde systemets silotankegang. Vores erfaringer viser, at det netop er ved at kombinere indsatserne, at vi kan hjælpe psykisk sårbare ledige tættere på arbejde eller uddannelse. Og ja, det koster penge at investere i individuelt tilrettelagte, tværfaglige forløb. Og det kræver massiv efteruddannelse af personalet på jobcentrene og en kulturrevolution i den offentlige forvaltning. Men investeringen er lille sammenlignet med et liv på overførselsindkomster og forøget risiko for sygdom og sociale problemer. Netop derfor må de forskellige instanser arbejde bedre sammen i stedet for at skubbe ansvaret og udgifterne rundt mellem sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.