Flere lejligheder på Lindholms Brygge

Byggeri 12. december 2004 05:00

NØRRESUNDBY: 36 nye lejligheder kaldet Fjordhusene er for tiden ved at blive opført på Lindholms Brygge i Nørresundby. Byggeriet består af tre 4-etagers punkthuse, der kommer til at fremstå i sandfarvet tegl, stål og glas, og fredag var der rejsegilde for det første af de tre. Lejlighederne er planlagt, så de har færrest mulige fælles vægge. En del af lejlighederne har udsigt over Limfjorden, mens andre har udsigt over Lindbholm Strandpark. Lejlighederne er på 87-133 kvadratmeter, og de har en eller to store altaner. Første etape af byggeriet opføres som andelsboliger og er allerede solgt. Det forventes færdigt i august 2005. Lejlighederne i anden etape kan enten købes som andels- eller ejerlejligheder via Nybolig Nørresundby. Det københavnske udviklingeselskab Real Ejendomme er bygherre, og IBI Danmark A/S er entreprenør.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...