Flere malkekøer - og mange heste

Hobro Dyrskue holder traditionerne i hævd og den faglige fane højt - 403 dyr bliver sendt til bedømmelse af landets fremmeste dommere

Der kommer rigtig mange malkekøer på skuet i år, og specielt jersey-racen bliver rigt repræsenteret. Billedet her er fra 2010. Foto: Michael Bygballe

Der kommer rigtig mange malkekøer på skuet i år, og specielt jersey-racen bliver rigt repræsenteret. Billedet her er fra 2010. Foto: Michael Bygballe

Det bliver nogle af landets smukkeste dyr og landets dygtigste dommere, der skal betragte og bedømme i alt 403 dyr, når der lørdag 30. juli er dyrskue i Hobro. I forhold til sidste år, er der mere malkekvæg og mindre kødkvæg på skuet, mens antallet af heste er steget. Kikker man syv år tilbage, så er det samlede antal af dyr dog stort set konstant. - Der er tilmeldt 211 stykker malkekvæg, heriblandt flere jersey, end der plejer at være, 66 stk. kødkvæg, 80 heste og 46 får og geder, og det er rigtig flot, melder kvægavlskonsulent Morten Ege Thomsen. Blandt de mange heste er der hele 30 shetlandsponyer er år. Dyrskuets program ligner de foregående års med meget små fornyelser. Cirkus No Name fra Solbjerg og opvisning med Frieserheste ved Dina Rasch er nyt.