Flere modeller for madservice er i spil

Politikere skal vælge mellem decentral eller central madfremstilling

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Eva Rytter Andersen (S): Beboernes ophold på et plejecenter skal bære så lidt præg af institution som muligt. Det skal gerne opfattes som et hjem.

JAMMERBUGTEN:Der venter politikerne en svær opgave, når der skal træffes beslutning om den fremtidige madserviceordning for den ny Jammerbugt Kommune. Ud over en række praktiske forhold som lokaler og personale, skal der også tages hensyn til økonomi og ikke mindst brugernes ønsker. Skal brugerne, ofte pensionister i eget hjem og beboere på plejecentre, have deres mad produceret tæt på boligen - eller skal den leveres som frost- eller kølemad produceret centralt i den nye storkommune. I kraft 1.1.2007 Den ny kommunes social- og sundhedsudvalg har taget fat på opgaven med at finde frem til den ordning, der skal gælde fra 1. januar 2007, når Jammerbugt Kommune er en realitet. Udvalget tager udgangspunkt i det udredningsarbejde, en arbejdsgruppe har lavet. Deres rapport afdækker behov for at foretage ændringer i de fire nuværende kommuners madserviceordninger. Det bliver nødvendigt for at sikre en ensartet og høj service overfor borgerne. - Det står klart, at området nødvendigvis må gennemgå store forandringer, uanset valg af overordnet opganisering og produktinsform, konkluderer arbejdsgruppens materiale. - I princippet foreslår arbejdsgruppen to modeller. Den ene er at koncentrere madlavning et centralt sted i et stort produktionskøkken, mens den anden model er at lade maden fremstille på to decentrale produktionssteder, fortæller udvalgsformand Eva Rytter Andersen (S). Hun finder ikke forslaget om et centralt produktionssted realistisk. - Det vil kræve nye bygninger og dermed en forholdsvis dyr løsning. Derfor ser jeg den ikke som en relevant løsning. Eva Rytter Andersen tilføjer, at udvalget også står overfor et tidspres for at finde en løsning, der kan træde i kraft fra det kommende årsskifte. - Vi har også set på modellen med to decentrale produktionssteder. Denne løsning kan vi realisere med mindre ombygninger, der samlet er anslået at ville koste et par millioner kroner. Udvalgsformanden ser også en alternativ løsning, hvor man over en periode harmoniserer udbuddet til borgerne. Det vil i praksis sige, at maden indledningsvis produceres og fordeles som i dag. - Her er der tale om en løsning, vi relativt let kan sætte i værk. Og så kræver den ingen større investeringer. Frost, køl og varm mad Eva Rytter Andersen vil sammen med udvalget sætte fokus på hvilken form for mad, borgerne skal modtage. - Her er tre modeller. De varierer fra frostmad over kølemad til varm mad, leveret i folie. Den sidste model kan være svært at leve op til med de længere køreafstande, der sandsynligvis vil opstå ved et eller to produktionssteder. Udvalgsformanden er opmærksom på, at hele området er meget ømt. - Det er en god ting at producere, hvor borgerne bor, så de eventuelt kan hjælpe med ved fremstillingen. De kan i deres lejligheder måske også dufte maden. Men det er en dyr løsning, der kræver mange mandskabstimer. Ikke alle steder er faciliteterne til sted for at denne løsning kan fungere. Derfor kan en løsning med anretterkøkkener på de enkelte plejecentre være en løsning, hvis der vælges en central madproduktion. - Jeg har samtidigt et mål om, at plejehjem skal være så lidt institutionspræget som muligt. De skal gerne virke som og opfattes som beboernes hjem. Eva Rytter Andersen håber, at udvalget kan træffe beslutning om madserviceordning inden sommerferien. Udvalgets indstilling skal godkendes af sammenlægningsudvalget.