Flere muligheder til nægtere

Militærnægtere kan selv vælge, hvor de vil arbejde de 37 timer ugenligt

DANMARK:Militærnægtere har fået langt flere muligheder. Nu kan de indkaldte, der har ondt i samvittigheden, selv vælge, hvor de vil være inden for en lang række organisationer. Mulighederne strækker sig langt. De kan få arbejde på et museum eller et filmselskab. Det kan betyde, de får en stilling, som ellers vil være dem nærmest umulig at få. Desuden skal de kun arbejde 37 timer ugenligt. Dermed er der gået langt fra den straf, at være militærnægter tidligere var. Fra det ekstreme, da 14 bønderkarle i 1787 fik hugget tommelfingeren af for at slippe for at tjene som soldat, som Ekstra Bladet skrev i 1956. Siden demokratiets indførsel i 1849 stod den på fængsel, hvis man ikke tog geværet over skulderen. Eller som der står i Grundloven § 81: "Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver" Det var først i 1917, der blev indført en lov om militærnægtere. Sidst blev den opdateret i 1999 og fortæller, at hvis værnepligten er imod ens samvittighed, kan man lave statsarbejde hvis udbytte tilfalder staten. Penge ud af vinduet Fra at flytte kampesten i en skov i 1930'erne har arbejdet flyttet sig. Nu er det ikke direkte staten, arbejdet skal tilfalde, men de enkelte organisationer. Kravet er nemlig nu, at de steder, man kan søge hen, skal være tildelt offentlig støtte, være fredsbevægelser, have tilknytning til FN eller kirken, eller være en miljøorganisation. I alt omkring 1300 steder ønsker militærnægtere. Hvor stor en straf eller hvor meget det arbejde gavner Danmark, stiller Mark Christiansen, der er militærnægter på Nordsømuseet, spørgsmål ved. - Jeg kan ikke se, hvad vi skal bruge militærnægtere til. Det er penge ud af vinduet. Jeg synes, det skulle være frivilligt, fortæller han og fortsætter: - Hvis det virkelig skal være som en straf, skal man jo rydde op i parker. Det eneste, mit arbejde gavner, er Nordsømuseet. Chefen for militærnægteradministrationen Peter Gandrup ønsker ikke at kommentere, hvorvidt arbejdet har samfundsnytte. - Men det er et nødvendigt onde, hvis Danmark skal være et civiliseret land, der ikke tvinger folk til militærtjeneste, fortæller han.