EMNER

Flere nyfødte bliver anbragt

Politikere vil sætte fokus på forældre, der ikke magter opgaven fra starten af.

Viggo bilde og de andre politikere i børne- og undervisningsudvalget vil sætte fokus på børn, der anbringes som nyfødte, og deres forældre. Arkivfoto. Henrik Louis

Viggo bilde og de andre politikere i børne- og undervisningsudvalget vil sætte fokus på børn, der anbringes som nyfødte, og deres forældre. Arkivfoto. Henrik Louis

HJØRRING:udenfor hjemmet. Det viser en redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd om børn og ungeområdet, som børne- og undervisningsudvalget har godkendt. I forvaltningens indstillinger beskrives det således: - Vi oplever flere nyfødte børn, der anbringes i familiepleje på grund af forældrenes manglende forældreevne som følge af dårlig begavelse, misbrug eller psykisk sygdom. Samtidig er der en stigning i antallet af personer med psykiske lidelser, misbrug eller nedsat funktionsevne, som ønsker at stifte familie. Det gav anledning til en drøftelse blandt politikerne i udvalget. - Vi talte om, hvordan vi kan prøve at gøre det bedre. Det er et meget ømtåleligt emne, for alle voksne, der elver sammen, har vel et ønske om at stifte familie. Men hvad så med dem, der ikke magter forældreevnen, hvad gør vi der? Hvad er det rigtige, når man på forhånd ved, at de ikke kan varetage barnets tarv? Det er et svært spørgsmål, som vi skal stoppe op og kikke på sammen med vores medarbejdere, siger Viggo Bilde. Videre skriver forvaltningen, at det er vigtigt at have et tilbud, "der kan undersøge om disse mennesker er i stand til at sikre et lille barns udvikling og behov. Dette tilbud kan være ambulant og i form af anbringelse af hele familien". I dag gør man brug af Familiecentret Rønbjerg i Ranum, hvis der er brug for et ophold for hele familien. Men der er så småt ved at være nogle planer i gang om at lave et sted, der selv kan tage sig af opgaven, i kommunen - i samarbejde med nogle nabokommuner. Nogle af kommunens fagfolk er med i et samarbejdsforum, hvor man ser på, om det er en fælles opgave, man kan løse sammen. Men det har ikke taget konkret form endnu.