Flere ofre for moskéangreb i New Zealand er nu begravet

Hundredvis af mennesker stimlede sammen, da de første ofre for angreb i Christchurch onsdag blev begravet.

CHRISTCHURCH:Flere af ofrene for fredagens angreb mod to moskéer i New Zealand er natten til onsdag dansk tid blevet begravet.

Hundredvis af mennesker var samlet ved en muslimsk gravplads, da de to første begravelser gik i gang.

50 mennesker blev dræbt under fredagsbønnen og efterlod nationen i chok.

Identiteterne på de dræbte er offentliggjort. Det er dog endnu uvist, hvem af ofrene, der onsdag morgen lokal tid er blevet begravet.

Familierne til de dræbte har ventet utålmodigt på at kunne begrave deres kære. Ifølge islamisk tro skal et lig renses og begraves hurtigst muligt.

Politikommissær i New Zealand Mike Bush oplyser, at politiet på nuværende tidspunkt formelt har identificeret og frigivet 21 af ofrenes lig.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.