Handicappede

Flere og flere får handicap

Trafik, stress, usund livsstil og krav om mere kunnen koster

NORDJYLLAND:Der bliver stadig flere danskere med handicap, og det er vores egen fysiske og psykiske livsstil, der er årsag. Flere end nogensinde får alvorlige handicap efter trafikuheld, blodpropper og hjerneblødninger. Og flere lettere handicap findes, fordi de mentale og sociale krav i skolen og på job er steget. - Når vi lever usundt med stress og jag, øger det den fysiske risiko for, at flere får handicap. Samtidig skal vi kunne mere og mere for at klare et job eller være i en almindelig klasse, og det afslører handicap, der ikke var en belastning tidligere, siger formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad. Herhjemme registreres mennesker ikke efter deres handicap, så ingen kender derfor det eksakte antal. Det almindeligt accepterede skøn er, at hver 10. dansker har et handicap. Men det passer ikke længere, viser NORDJYSKEs beregninger ud fra tal fra bl.a. Undervisnings- og Indenrigsministeriet. Alene de nyere diagnoser som ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, tidl. kaldet DAMP) og Aspergers Syndrom (mild grad af autisme) findes hos op mod fem procent af børnene. År for år får et stigende antal danskere desuden en hjerneskade, oftest efter en blodprop eller blødning i hjernen og skade efter trafikuheld. I 2006 var der tale om 15.000, heraf fik ca. 700 alvorlige handicap. Flere meget for tidligt fødte og små børn overlever for hvert år, men med risiko for at få handicap. 4500 blev i 2006 født for tidligt. At alle fostre nu undersøges, gør ikke den store forskel i antallet af mennesker med handicap. Sidste år blev der f.eks. født 29 med Downs syndrom mod i snit 60 før. I 2006 kostede ultralydsundersøgelser med mere af gravide på sygehusene 259 mio. kr. I år vil beløbet sige til næsten 300 mio. kr., viser beregninger, Sundhedsstyrelsen har foretaget for NORDJYSKE. Hertil kommer udgifterne til samtalerne med den praktiserende læge. - Der mangler tit proportioner i debatten, lyder det fra Stig Langvad om forholdet mellem antal mio. kr. til fosterdiagnostik og de 30 færre fødte med Downs syndrom. - Det er som om, mange stirrer sig blinde på de få. Men når flere end hver 10. af os har et handicap, og vi bliver endnu flere, er det så stor en historie, at vi alle må tage den alvorligt. Er det så forkert at være anderledes? Skal flere og flere holdes udenfor og helst ikke blive født eller være til, spørger Stig Langvad.