Patienter

Flere patienter bæltefikseres

Antallet af psykiatriske patienter, der behandles mod deres vilje, stiger i Nordjylland - mens det falder i resten af landet

Et nyt sengeafsnit i Brønderslev kan føre til færre tvangsindgreb, håber cheflæge Morten Kjølbye. Arkivfoto: Kurt Bering.

Et nyt sengeafsnit i Brønderslev kan føre til færre tvangsindgreb, håber cheflæge Morten Kjølbye. Arkivfoto: Kurt Bering.

NORDJYLLAND:Flere og flere patienter i Psykiatrien i Nordjylland bliver mod deres vilje lagt i bælte eller remme.

189 personer blev i 2012 tvangsfikseret med bælte, mens 115 blev tvangsfikseret med remme. I begge tilfælde er det de to højeste tal i dette århundrede. Året før var tallene henholdsvis 163 og 98, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Mens antallet af patienter, der tvangsfikseres, fastholdes eller får beroligende medicin mod deres vilje, stiger i Nordjylland, falder det i resten af landet, viser en ny rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Generalsekretær Thorstein Theilgaard fra organisationen Bedre Psykiatri kalder udviklingen i Nordjylland ”dybt bekymrende”.

Cheflæge Morten Kjølbye fra Psykiatrien i Nordjylland håber, at et nyt sengeafsnit, som åbner 1. april i Brønderslev, kan knække kurven. Her er der højere bemanding og mere fokus på at tage konflikterne i opløbet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst