Jammerbugt

Flere penge til asfalt

Jammerbugt udnytter at prisen på asfalt er rekord-lav

Ekstra penge og rekord-lav pris betyder, at 57 kilometer på de kommunale veje får ny belægning i år. 

Arkivfoto: Ole Iversen
Ekstra penge og rekord-lav pris betyder, at 57 kilometer på de kommunale veje får ny belægning i år. Arkivfoto: Ole Iversen

JAMMERBUGT: Prisen på asfalt er helt i bund i øjeblikket. Det udnytter Jammerbugt Kommune til at forbedre det kommunale vejnet.

- Jeg kan ikke huske at priserne har været så lave siden år 2000. Der er nærmest tale om halv pris, siger Kristian Olsen fra teknisk forvaltning og tilføjer, at lav oliepris samt øget konkurrence er årsager til de lave asfaltpriser.

Oprindelig var der i år afsat fem mio. kr. til asfalt. Men kommunalbestyrelsen har bevilget yderligere fem mio. kr. Og sidst på måneden ventes det, at kommunalbestyrelsen finder yderligere to mio. kr. så der i alt er 12 mio. kr. i år til asfalt.

Det betyder, at der i år kan lægges nye belægninger på 57 kilometer kommunevej.

Ifølge Kristian Olsen er det primært vejene i landdistrikterne, der bliver tilgodeset med ny belægning. Og arbejderne ventes afsluttet inden skolernes efterårsferie.

Stadig efterslæb

Selvom der nu bliver brugt over dobbelt så mange penge på asfalt, som budgetteret, og pengene rækker væsentligt længere end tidligere, så vil der fortsat være et efterslæb på asfaltområdet, fortæller Kristian Olsen.

- Det er ikke frås, at der nu bruges en hel del ekstra penge på asfalt, siger han.

Borgmester Mogens Gade (V) udtrykker glæde over, at der er politisk enighed om at fremrykke midler fra næste års budget til i år, så man kan udnytte den lave pris.

- At vi fremrykker midler fra næste år betyder ikke, at der så ikke er penge til asfalt i 2017. Næste år regner vi med 20 mio. kr. minus det antal millioner, vi fremrykker til i år, siger borgmesteren og tilføjer, at næste års asfaltpenge primært skal bruges indenfor byskiltene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden