Flere penge til EU-frugt

Bedre kostvaner er vigtige ikke mindst for børn og unge.

Sunde madpakker er ikke en selvfølge, og det er påvist, at danske børn i gennemsnit kun spiser 330 gram frugt og grønt om dagen. De officielle kostanbefalinger siger 400 gram om dagen for børn for at forebygge alvorlige livsstilssygdomme. Her har EU en rolle at spille, således at vi på samme måde som med skolemælk får en skolefrugtsordning. Det er glædeligt, at landbrugskommissær Marianne Fischer Boel i juli fremlagde et spændende forslag til en ordning, som jeg, der er landbrugsudvalgets ordfører, glæder mig rigtigt meget til at drøfte med alle interesserede. Målet er alle enige om - at lære Europas skolebørn og unge bedre kostvaner ved at give adgang til sunde fødevarer, som de ellers ikke ville spise. Fedme og overvægt er et stigende problem i Europa, og konsekvenserne er et større pres på sundhedssektoren især i voksenlivet. Jeg mener dog, at Kommissionens forslag er godt, men vi bør have flere midler fra EU. Skolefrugtordningen skal ses som en forsikring – en investering i fremtidens europæiske befolkninger. Hvad venter vi på, når der er et indlysende behov? Landbrugsudvalget har netop vedtaget min betænkning om skolefrugtsordningen med et meget stort flertal. Afstemningsresultatet viser, at der er bred opbakning til at afsætte flere midler. Udvalget vedtog også at skolefrugtsordningen finansieres af EU og, at ordningen kun omfatter frisk frugt og grønt produceret i EU. Det sidste er jeg meget imod, for det er både protektionistisk og umuligt at kontrollere.