Skolevæsen

Flere penge til folkeskolen skyldes især specialundervisning

København, lørdag /ritzau/ Udgifterne til folkeskolen stiger især på grund af specialundervisningen, og kommunerne får øgede bloktilskud, fordi der skal undervises mere i nogle fag. Udgiften pr. elev i folkeskolen stiger næste år ifølge nye budgettal fra Kommunernes Landsforening (KL), men ifølge formanden for Danmarks Lærerforening giver det hverken lærere, elever eller forældre nogen grund til at tage plads i den syvende himmel. - Hvis ikke der var tale om en stigning, ville vi havne i en decideret serviceforringelse. Kommunerne har nemlig modtaget øgede bloktilskud til folkeskolen, fordi den ny folkeskolelov dikterer flere timer i nogle af kernefagene, siger formanden, Anders Bondo Christensen, til Ritzau. Kommunerne forventer især at bruge flere penge på specialundervisning, selv om de har lovet regeringen at gøre en særlig indsats for at dæmpe udgifterne. Morgenavisen Jyllands-Posten skriver lørdag, at omkostningerne for den vidtgående specialundervisning øges med over tre pct. næste år, mens udgiften pr. elev stiger med én pct. i forhold til dette års budgetter. - Det ville være glædeligt, hvis der reelt kom flere penge ud til folkeskolerne. Men det svarer slet ikke til de meldinger, som vi får tilbage fra lærerforeningens repræsentanter rundt omkring i landet, tilføjer Anders Bondo Christensen. Han er heller ikke videre imponeret over, at 25 pct. af kommunerne i 2005 vil undervise i flere timer, end lovens vejledende timetal foreskriver. - Betydeligt flere ligger under det vejledende timetal, og vi har flere kommuner med et skolevæsen, hvor mængden af undervisningstimen bevæger sig tæt på lovens minimumtimetal, understreger han. Roskildes borgmester, Bjørn Dahl (V), som er formand for skole- og kulturudvalget i KL, kan heller ikke bekræfte indtrykket af, at de danske kommuner "forgylder" folkeskolerne. - Gid det var så vel, selv om det er en fejlagtig opfattelse at tro, at situationen vil ændre sig markant, bare fordi der eksempelvis afsættes 1000 kr. mere pr. elev pr. år, siger borgmesteren. Bjørn Dahl hæfter sig ved, at stik imod intentionerne og anbefalingerne fra øverste politiske hold fortsætter stigningen i udgifter til specialundervisningen. Og da skolerne under ét ikke skal regne med flere midler de kommende år, er der en overhængende risiko for, at en fortsat stigning på dette område vil gå ud over den almene undervisning. - Men problemet er, at hvad der på papiret tager sig ud som forbedringer og stigninger, ofte bliver slugt op af de ydre omstændigheder, som skolerne pålægges, replicerer formanden for Danmarks Lærerforening. Han peger bl.a. på udgifterne til lærernes pensionsordninger. - De stiger voldsomt, fordi stadig flere overgår fra at være tjenestemænd til ansættelse på overenskomst. Det er i sin tid aftalt med staten, men når vi eksempelvis forhandler ny løn ude i kommunerne, får vi at vide, at der ikke kan frigives nogen penge, fordi de skal bruges til at dække øgede pensionsudgifter. Ud over stigningen i udgifter til specialundervisning peger Bjørn Dahl fra KL på en anden faktor, som påvirker kommunernes økonomi inden for skoleområdet. - Vi oplever i disse år kommuner med vækst, hvilket giver et bedre elevunderlag. Men nogle steder er billedet det modsatte. Her bliver der færre børn, men skolen ligger der fortsat med en del faste udgifter, som ikke ændres. Hvis kommunen så beslutter at lukke den lille skole, også fordi børnene kan rummes i naboskolen, reagerer forældrene ofte ved, med loven i hånden, at opføre en ny friskole på ruinerne af den tidligere folkeskole. Hermed forsvinder den bebudede besparelse ifølge Bjørn Dahl som dug for solen, idet kommunerne er forpligtede til at give et årligt grundtilskud på 30.000 kr. pr. elev i de private skoler. - I dag er det simpelthen for nemt at oprette en ny friskole eller privatskole. Derfor rummer aftalen om kommunernes økonomi for 2005 da også et afsnit, der tager højde for, at vi sammen med undervisningsministeren går ind og ser på, hvorledes disse muligheder evt. kan begrænses, slutter formanden for KL's skole- og kulturudvalg. /ritzau/