Flere penge til ofre for forbrydelser

København, lørdag /ritzau/ 96 millioner til ofre for forbrydelser. Erstatningsnævnet udbetaler flere penge og behandler ansøgninger hurtigere end tidligere. Selv om politiet beslutter at droppe en straffesag, kan offeret i nogle tilfælde få erstatning for sine skader. Det er for eksempel sket for en kvinde, der var blevet tæsket af sin ekskæreste. Der var så mange forskellige udsagn om episoden, at politiet lod være med at tiltale manden. Men nævnet var alligevel overbevist om, at kvinden var blevet udsat for en forbrydelse. Derfor fik hun penge. Sagen beskrives i Erstatningsnævnets nye årsberetning, som også fortæller, at ofre i 2006 tilsammen blev tilkendt 96 millioner kroner. Beløbet vokser år for år. I 2005 var beløbet på godt 80 millioner kroner, og i 2004 var det nede på cirka 60 millioner. Beretningen viser desuden, at ofre ikke længere skal vente i mange måneder på en afgørelse. Tempoet er sat gevaldigt i vejret efter kritik af langsommelighed i nævnet. En stor del af erstatningerne skyldes, at ofrene er kommet så slemt til skade, at de ikke længere magter at arbejde. Svie og smerte, varige mén samt tandlægeregninger er andre poster på nævnets regnskab, men der gives også penge for tort - altså for krænkelsen af en persons integritet - til blandt andre efterladte i drabssager. Således blev et barn tilkendt 120.000 kroner. Barnets far var blevet dræbt, og derefter havde gerningsmanden parteret liget og henkastet ligdelene forskellige steder i byen. Beløbet er ekstraordinært højt, og det begrundes med, at de efterladte var blevet udsat for en særlig lidelse og krænkelse. I godt 15 procent af sagerne ender Erstatningsnævnet med at sige nej til ansøgeren. Kravet er i nogle tilfælde fremsat for sent, andre gange er offeret ikke straks gået til politiet, og det sker også, at advokater svigter groft. I en straffesag om en mand, der var blevet dræbt med et oversavet jagtgevær på en restaurant, rejste den advokat, der skulle varetage de efterladtes interesser, således ikke krav på vegne af offerets femårige barn. Dermed gik barnet glip af en erstatning på 100.000 kroner. Erstatningsnævnet siger om sagen, at advokaten muligvis begik en "ansvarspådragende fejl." Godt halvdelen af nævnets sager drejer sig om almindelige voldssager. Nogle krav er rejst af lærere, plejepersonale og andre, som udsættes for vold på arbejdet, men hvor der ikke rejses straffesag. Her opstiller nævnet det krav, at volden skal ske med forsæt, altså være villet, før der gives penge. En social- og sundhedsassistent fik nej, efter at hun var blevet slået i brystkassen af en beboer med Alzheimers sygdom. Omvendt blev en pædagog tilkendt erstatning efter en episode på et andet plejehjem. En dement mand tog pludselig fat i pædagogens arme og pressede hende op mod væggen, nikkede hende flere skaller og rystede hende frem og tilbage. Her mente nævnet, at hun havde været udsat for grov og forsætlig vold, som ikke kan forventes på et plejehjem. /ritzau/

Forsiden