Flere pizzaspring i 2009

Valsgaard Gymnastikforening lover mere af slagsen

Pizzaspring er kommet for at blive i Valsgaard ved juletid.

Pizzaspring er kommet for at blive i Valsgaard ved juletid.

Pizza-springene fjerde juledag i Valsgaard Hallerne var så velbesøgte, at Valsgaard Gymnastikforening tør love mere af slagsen samme dag i 2009. Tilbuddet om at springe og spise pizzaer blev nemlig modtaget af 150 børn og unge, som testede deres motorik og springfornemmelser på 12 baner af vekslende sværhedsgrad og med to-tre instruktører fra foreningen og fra Gran Canaria holdet til at varetage sikkerheden ved hver af de 12 springbaner.