Flere plejehjemspladser til personer med alkoholdemens

{ AALBORG: Der bliver nu oprettet yderligere en boenhed på Riishøjcentret med otte pladser til borgere med særlige behov, som eksempelvis folk med alkoholdemens. - Vi har et stigende behov for det man populært kalder de udstødte, men som sådan er det ikke kun mennesker med alkoholdemens, siger ældre- og handicaprådmand Anni Kjeldgaard (K). I forvejen har Aalborg Kommune 33 pladser til målgruppen på Riishøjcentret, Bøgemarkscentret og Aagaarden/Sct. Jørgens Stiftelse.