PANDRUP: Der bliver taget afsked med flere markante profiler hos Blokhus FC efter den netop afsluttede sæson.
Peter Tranberg stopper den aktive karriere, forsvarsstyrmanden og anføreren Andreas Damgaard skal til New Zealand, Kasper Stiller forlader også Blokhus FC og søger nye udfordringer inden for landets grænser.
Det samme gør dig gældende for holdets topscorer i den forgangne sæson Jeppe Østenkær, der af studiemæssige årsager søger væk fra Nordjylland. Hans bror Rasmus Østenkær, samt Semiu Oladiti, Mikkel Petersen og Christian Overby trækker heller ikke i den blå Blokhus FC-trøje efter sommerferien.
- Vi starter formentlig op med en lidt mindre trup end i sidste sæson, og så vil vi samtidig også gerne give nogle af vores egne unge talenter chancen for at vise sig frem. Derudover er vi i dialog med nogle spillere udefra. Jeg er sikker på, at vi nok skal få et godt 2.divisionshold, siger Blokhus FC’s direktør Erik Just.
Han forventer inden for den nærmeste fremtid at lave kontraktforlængelser med Malthe Nygaard, Jonas Westmark og den tidligere topscorer Nickolaj Thomsen.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.