Dyr

Flere rådyr og færre harer

- Forringelse afhænger af øjet, der ser, mener planteavlsformand - nogle arter går frem, andre tilbage

NORDJYLLAND:At det nordjyske agerland er blevet mere fattigt på natur, er ikke et billede, som landmand Hans Christian Holst, Aså, kan genkende. - Det afhænger af øjet, der ser. For os, der bor og virker i det dyrkede land, er det en udlægning, som vi ikke kan genkende. Hans Christian Holst er formand for planteavlsudvalget i LandboNord, og netop den intensive planteavl bliver ofte beskyldt for at fortrænge dyr og planter. Men det afviser Hans Christian Holst. - Vi pløjer, sår og høster, som vi altid har gjort. Vores måde at dyrke jorden på er ikke anderledes i dag end den var for 10 år siden. Naturligvis påvirker landbruget naturen herude på landet, men der skal jo også være plads til mennesket på landet. Til os, der lever af at dyrke markerne, fortsætter Hans Christian Holst. Han tilføjer, der måske nok er blevet færre harer. Men til gengæld er der i dag mange flere rådyr i agerlandet end før. - Indenfor landbruget har vi plantet rigtigt mange læhegn i de senere år, og de mange nye læhegn har givet gode levesteder for mange dyr og planter. Eksempelvis er råvildtbestanden steget voldsomt. Det kan godt være, at andre arter er gået tilbage, men sådan er naturen jo. Nogle arter går frem, mens andre dykker i antal. Men at sige, at naturen i agerlandet generelt har fået det ringere, er et billede, som jeg slet ikke kan genkende. Medmindre man altså regner opdyrkningen af brakmarkerne med som en naturforringelse, fortsætter Hans Christian Holst. For opdyrkningen af de mange danske brakmarker har ført til færre levesteder for dyr og planter, erkender han. Men her er det vigtigt at gøre sig klart, at brakmarkerne ikke er blevet lagt brak af hensyn til naturen. Brakmarkerne skyldes en EU-ordning, som blev indført i 1990'erne for at begrænse overskudsproduktionen af fødevarer i EU-landene, påpeger Hans Christian Holst. - På et tidspunkt lå op mod 20 procent af det danske agerland brak. Derefter faldt andelen støt og roligt mod otte procent, og i 2007 valgte man i EU at ophæve brakordningen, da overskudslagrene af fødevarer var tomme. Siden da har de fleste landmænd naturligvis valgt at inddrage mange af deres egne brakmarker til dyrkning, fortsætter Hans Christian Holst. - Men det er i mine øjne altså ikke nogen katastrofe. Dermed er vi tilbage ved situationen før brakordningen blev etableret i begyndelsen af 1990'erne, og dengang var der jo stadig harer, agerhøns og viber på markerne, tilføjer han.