Redningsvæsen

Flere redningsposter på Aalborgs havnefront

Beredskabschefen i Aalborg advarer mod Limfjorden.

Formanden for Natteravnene melder sig nu også på banen med kritik af forholdene på havnefronten

Formanden for Natteravnene melder sig nu også på banen med kritik af forholdene på havnefronten

I forbindelse med færdiggørelsen af den nye havnefront i Aalborg, så øges sikkerheden også. Det siger Jørgen Pedersen, chef for Beredskabscenter Aalborg efter at 20-årige Nikolaj Broberg Winther tirsdag eftermiddag blev fundet i havnebassinet i Østre Havn. Mere lys Til spørgsmålet om det er en ide at anlægge en lyslinje langs havnekanten siger beredskabschefen. - I takt med færdiggørelsen af havnefronten bliver der opsat stadig flere stiger, som monteres på bolværket. Der er også monteret lys, så man fra vandet kan se stigerne, ligesom der er tove at holde fast i. Der er også redningsposter, så man kan hjælpe, hvis man ser nogle, der har brug for det. Han mener ikke, at en videoovervågning kunne have gjort den store forskel. - Vi kan ikke se på en overvågning hele tiden. Så det vil ikke redde liv, men det kan afkorte tiden brugt på eftersøgning, konstaterer han. Umuligt at sikre helt Jørgen Pedersen understreger, at det er umuligt at sikre havnefronten fuldstændig uden at sætte et stort gitter op. - Det er der jo heller ingen, der er interesserede i. Vi er nødt til at lære at leve med, at vi bor ved Limfjorden. - Og vi kan ikke kraftigt nok advare imod at gå ned til fjorden, hvis man er beruset og slet ikke, hvis man er alene, siger Jørgen Pedersen.