Nørresundby

Flere røgfri steder

AALBORG:Det går fremad med at sikre ikke-rygere mulighed for at opholde sig i røgfrie miljøer, men der er endnu lang vej, før Danmark når op på siden af USA, Irland, Australien, Norge og Sverige - lande, vi i mange andre sammenhænge sammenligner os med. Det konstaterede formanden for Røgfrit Miljø, Ingolf Sørensen, på generalforsamlingen. Han glædede sig over, at man i Nørresundby Idrætscenter har vist vejen ved at vise rygerne vintervejen, ligesom flere lokale restauranter har indført røgfri afdelinger, så man er sikker på at kunne indtage sit måltid uden passiv rygning. Med sine godt 100 medlemmer er Røgfrit Miljøs nordjyske afdeling blandt de største i landet. Lokalafdelingen satser på at øge medlemstallet yderligere i det kommende år. Til bestyrelsen valgtes Aage Holmgaard, Kai Vagner Jensen, Aage Michelsen og Flemming Andersen.

Forsiden