Pædofili

Flere sædelighedsforbrydelser

Blufærdighedskrænkelse og voldtægt i kraftig stigning

HJØRRING:Om det er den megen fokus på børneporno og krænkelser af børn, der er årsagen, vides ikke. Men antal anmeldelser af sædelighedsforbrydelser til Hjørring Politi er steget kraftigt. I 2003 fik politiet 44 anmeldelser. Det er steget til 61 anmeldelser i 2004 - en stigning på 38 pct. for hele politikredsen. Det er især blufærdighedskrænkelser, der fylder meget i statistikken. Alene i Hjørring er antallet af anmeldelser næsten fordoblet. - Vi oplever, at der er utrolig meget fokus og opmærksomhed omkring krænkelser af mindreårige - ikke mindst på skoler og institutioner og i kommunernes socialforvaltninger, siger kriminalinspektør Henri Gade. Han mener også, at børn og unge har fået lettere ved at anmelde et overgreb, fordi de nu møder mere opbakning fra omgivelserne. - Det er opbakningen og forståelsen, der er afgørende for, om barnet tør gå videre med en anmeldelse, siger Henri Gade. Svær bevisførelse Men stadigvæk er der en del af sagerne, som aldrig når frem i retten. - Bevisførelsen kan være meget svær. Der er næsten aldrig vidner, så ofte er det påstand mod påstand. I nogle tilfælde råder vi derfor til, at barnet får psykologbistand, fremfor at gennemføre en hård retssag, som er er svær at vinde, fortæller kriminalinspektøren. Ooså besiddelse af børneporno , især på computeren, kommer der flere anmeldelser af. Det hænger bl.a. sammen med, at politiet har mulighed for en bedre kontrol af billeder og film, der sendes rundt via nettet. Der har også været internationale aktioner mod børneporno, som har forgreninger til lokalområdet. - Vi får også hendvendelser og anmeldelser fra græsrodsforeninger, der kæmper mod udbredelsen af børneporno på nettet, siger Henri Gade. Den mest kendte lokale sag om børneporno og blufærdighedskrænkelse, får snart sin endelige afgørelse i Vestre Landsret i Aalborg. En lærer på Bagterpskolen er tiltalt for at have krænket sin datters veninde, samt for besiddelse af store mængder børneporno. Det vakte opsigt i hele landet, da manden i byretten blev kendt skyldig i tiltalen, men ikke blev frakendt retten til et arbejde med børn. Det fik anklagemyndigheden til at anke sagen, som afgøres i landsretten den 17.februar. Voldtægter fordoblet. Anmeldelser af voldtægter var der otte af i 2004 i Hjørring politikreds, og det er en fordobling i forhold til 2003. - Voldtægt er et meget alvorligt overgreb, men vi har ikke se de mest alvorlige af slagsen, hvor offeret har fået fysiske skader, siger Henri Gade. Et par af de otte anmeldelser har også bevisligt vist sig at være falske. - Det sker at pigen siger, at hun er blevet voldtaget, fordi hun skal finde på en forklaring til forældre eller en kæreste, siger Henri Gade. Selvom om falske anmeldelser er en alvorlig sag, så medfører det sjældent en sigtelse, hvis pigen har følt sig presset til at anmelde en voldtægt.