Bortførelser

Flere sider

PSYKISK SYGE: Indimellem når jeg læser avis eller hører radio/tv, undrer jeg mig over og bliver irriteret, når jeg hører de vældige overskrifter: "Psykisk syg skudt af politiet", "Psykisk syg bortfører barn", "Psykisk syg" osv. Det er kun en lille del af de psykisk syge, der er som nævnt. Jeg er selv psykisk syg (skizofren), hvilket i sig selv kan være hårdt indimellem. Men jeg lever et ganske almindeligt liv ligesom dig. Jeg ved, at et brækket ben eller en blindtarmsbetændelse er til at tage og føle på, mens det syge sind er vanskeligt at forholde sig til. Jeg har da også hørt fra venner, som trækker sig, fordi de ikke forstår "det psykiske der". Min hverdag går derhjemme eller i værestedet Kilden i Hurup, hvor jeg møder andre med ondt i sjælen. Og tænk, vi snakker ikke om sygdom, men om ganske almindelige hverdagsting, som du også gør. Jeg kunne godt tænke mig at avisen beskæftiger sig positivt med emnet "Psykisk syge".