EMNER

Flere skibe skal bruge lods

Danske søfartsmyndigheder har succes med at anråbe alle større skibe

Et af de farlige steder i danske farvande er Hatter Rev ud for Samsø. Her er det et fransk fragtskib lastet med gødning, der er stødt på grund.
FOTO: RUNE BALLE/SCANPIX

Et af de farlige steder i danske farvande er Hatter Rev ud for Samsø. Her er det et fransk fragtskib lastet med gødning, der er stødt på grund. FOTO: RUNE BALLE/SCANPIX

KØBENHAVN:Et anråbsregime. Sådan betegner Søværnets Operative Kommando (SOK) den strategi, som blev taget i brug i efteråret over for alle større skibe i danske farvande for at få dem til at følge de internationale anbefalinger om at tage en lods med om bord fra Skagen til Bornholm. Initiativet er en del af regeringens handlingsplan fra 2004 om øget anvendelse af lodser, og de foreløbige meldinger fra søfartsmyndigheder tyder på, at anråbsregimet virker, så flere skibe anmoder om lodsassistance. - Vi anråber alle større skibe over radioen og fortæller dem, at vi indberetter dem til deres flagstat, hvis de ikke følger anbefalingerne om at bruge lods, og det får flere og flere skibe til at acceptere at tage en lods med om bord og betale, hvad det koster, siger kommandørkaptajn Lars H. Hansen fra SOK's internationale operationsafdeling. Internationalt farvand SOK kan ikke tvinge skibene til at bruge lods, fordi der er tale om internationalt farvand med fri gennemsejlingsret, men den internationale søfartsorganisation IMO anbefaler alle skibe med en dybgang på over 11 meter at bruge lods gennem Storebælt. Sidste år passerede 220 skibe i den størrelse Storebælt uden lods, mens tallet i 2004 var 333 skibe. Lars H. Hansen oplyser, at SOK nu overvejer at indføre et lignende system i Øresund, hvor der er en tilsvarende IMO-anbefaling om at bruge lods, hvis skibet stikker dybere end syv meter, men det skal i givet fald ske i samarbejde med de svenske lodsmyndigheder. - Det kan være tankskibe eller kemikalieskibe og skibe, vi ved, har været involveret i ulykker før. Der er mange muligheder, og vi er kun lige startet, siger Lars H. Hansen. Ifølge en opgørelse fra Søfartsstyrelsen har der siden 1997 været 46 grundstødninger i danske farvande, og ingen af dem havde en lods med. Christian Breinholt, der er vicedirektør i Søfartsstyrelsen, siger, at man også internationalt arbejder for at udbrede kendskabet til de lodsanbefalinger, der gælder i danske farvande. På en konference i Sankt Petersborg i efteråret fremlagde Christian Breinholt en beregning, der viser omkostningerne ved en grundstødning, der fandt sted ved Hatter Rev i 2004. Den dobbeltskrogede tanker, som ikke brugte lods, havde en last på 60.000 tons gasolie om bord, men den lækkede ikke olie og blev trukket fri efter fem dage. Kæmperegning Efterfølgende måtte skibet på værft i en måned, og beregningen viser, at den tabte indtjening samt udgifter til reparation, miljøskibe, slæbebåde og bjærgning beløb sig til 17.750.000 kroner. Til sammenligning ville en lods have kostet 47.000 kroner. - Vi gør, hvad vi kan for at udføre pædagogisk virksomhed, og vi fornemmer helt klart, at der i den seneste tid er kommet øget opmærksomhed omkring de anbefalinger, der gælder i danske farvande, så flere nu bruger lods. De skal mærke, at vi er der og holder øje med dem, siger Christian Breinholt. Vicedirektør Martin Richter i Farvandsvæsnet oplyser, at 93 procent af alle de skibe, der er omfattet af IMO's lodsanbefalinger, rent faktisk tager lods med om bord. - Men vi vil selvfølgelig gerne have alle skibe til at tage lods med, og vi mener helt klart, at det nye anråbsregime har en virkning, siger Martin Richter. /ritzau/