København

Flere skud i hovedstaden

KØBENHAVN:Antallet af skudsager i hovedstaden vokser med bekymrende hast, mener ledelsen i Københavns Politi, der alene i den seneste uge har fået fire nye sager på bordet, fortæller TV 2 Nyhederne. I årets første syv måneder har der således været 23 sager, hvor der er blevet affyret skud i det offentlige rum. Til sammenligning var der hele sidste år 22 skudsager i København. Vicepoliti-inspektør Michael Agerbæk fra Københavns Politi forklarer udviklingen med, at nogle grupperinger i højere grad end tidligere bærer våben./ritzau/