Uddannelse

Flere søger erhvervsuddannelse - men flest vælger gymnasiet

Søgningen til erhvervsuddannelser er steget med knap et procentpoint efter flere års fald, viser nye søgetal.

Flere unge søger igen en erhvervsuddannelse. I år har 19,4 procent søgt ind på en erhvervsskole, mens det sidste år var 18,5 procent, viser nye søgetal fra Undervisningsministeriet.


Stigningen på lidt under et procentpoint kommer efter flere år, hvor andelen af unge, der har søgt en erhvervsuddannelse, er faldet.

Undervisningsministeren glæder sig over udviklingen.

- Det er skønt at se, at vi har fået knækket kurven, så der er flere unge, der vælger en erhvervsuddannelse, siger Merete Riisager (LA).

Der er dog stadig et stykke vej til regeringens målsætning om, at 30 procent skal søge en erhvervsuddannelse i 2025.

- Vi skal helt klart have tallet længere op. Blandt andet ved at se på, hvordan vi kan styrke de praktiskfaglige fag i udskolingen, men også ved at se på kvaliteten af erhvervsuddannelserne siger Merete Riisager.

Næsten hver tredje af de elever, der søger en erhvervsuddannelse, vælger en såkaldt eux-uddannelse, hvor man både får et svendebrev og en studenterhue, som giver dem mulighed for at søge videre på en videregående uddannelse.

De gymnasiale uddannelser er fortsat de mest populære, og knap tre ud af fire unge vælger en gymnasial uddannelse. Søgningen er dog faldet fra 74 procent i 2017 til 73,1 procent i år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst