Flere søger på AAU

Plads til alle - men i nogle tilfælde kommer de studerende til at sidde tæt, siger prorektor

I givet fald er det ikke første gang, de studerende på AAU sidder tæt. Arkivfoto: Grete Dahl.

I givet fald er det ikke første gang, de studerende på AAU sidder tæt. Arkivfoto: Grete Dahl.

NORDJYLLAND:6021 har i år søgt en plads på Aalborg Universitet gennem kvote 2. Af dem har 1717 det nordjyske universitet øverst på ønskesedlen.

Tallene ligger over niveauet for et år siden. Dengang søgte 4900 AAU, heraf 1402 med universitetet som 1. prioritet, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Ikke mindst uddannelsen til socialrådgiver oplever stor vækst. Det kan skyldes, at det er sidste år, dette studium har fri adgang.

Med mange flere studerende bliver der i nogle tilfælde behov for, at de studerende sidder tæt, siger prorektor Inger Askehave. Men der skal nok blive plads, siger hun.

- Foreløbig gør vi status og ser på, om vi kan optimere brugen af de bygninger, vi allerede har. Desuden har vi en del nybyggerier i støbeskeen, men der er ingen tvivl om, at de studerende kommer til at sidde tæt i nogle af vores miljøer, siger hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.