Flere stole ind til koncert

Aalborg 23. september 2002 08:00

LØNSTRUP: Kirken var fyldt til sidste plads, da Anne Dorte Michelsen sang i Lønstrup Kirke. Hun sang en række danske sange og salmer, hentet fra hendes nye cd "Fred hviler over land og by". - Det er nok den flotteste succes i Lønstrup Kirke, siger menighedsrådsformand Hans S. Larsen, Lønstrup. Han fortæller, at de 200 billetter i kirken allerede var solgt om onsdagen, og så måtte man i hast skynde sig at finde 35 stole, der kunne stå i våbenhuset. Koncerten er blevet til i samarbejde mellem menighedsrådet og Lønstrup Turistforening. - Vi håber at kunne gøre en sådan stor koncert til en fast tradition hvert år i september, siger Hans S. Larsen. jb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...