Flere svømmere satte rekorder

Svømning 1. februar 2003 07:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Svømmeklub har deltaget i et seriestævne. Frederikshavn lagde ramme til det tredje i rækken. 12 svømmere fra Brønderslev deltog. Stillingen og pointfordelingen i serie 1 og 3 er endnu ikke opgjort, hvilket først sker senere på ugen. Jeppe Søndergaard, årgang 1989, lavede klubrekord i 50 meter ryg med et sekund til 0.33.76. Han forbedrede sin 50 meter fly med to sekunder til 0.32.33. Kaspar Brønner 1987 tog hele fem et halvt sekund af sin 200 meter medley til 2.46.11 sekunder. Det er hans bedste til dato. Mike Nygaard 1989 forbedrede sin 100 fri til 1.00.94 sek. Thomas L. Andersen 1985, Esben Svendsen 1985 og Ole E. Andersen 1991 deltog også i Frederikshavn. Stine Johansen 1990 svømmede to sekunder af sin 50 ryg til 0.46.84. Ann Madsen 1989 fortsatte sine forbedringer fra 2002. I 50 meter fri til 0.35.82 og 100 meter fri til 1.19.28 Karen Maria Thing 1989 forbedrede sin 100 meter fri til 1.28.36,og 100 meter bryst til 1.47.87 sekunder. Det er hendes bedste til dato. Dorthe Sidelmann 1991, Maren Sivesgaard 1985 og Camilla Rask, årgang 1985, deltog også i stævnet. Klubvinderen af seriestævnerne for Nordjyllands Amt 2002-2003 findes ved fjerde stævne i Hjallerup søndag 9. marts.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...