Flere taget i spritkontrol

Tidligt søndag morgen stod betjente klar på Limfjordsbroen. Flere bilister forsøgte at luske sig hjem med sprit i blodet.

Mette Siggaard,
Bilist mistænkes for spirituskørsel i Frederikshavn. Arkivfoto: Michael Koch.
Færdselsforseelser 13. november 2011 13:21

Klokken fem søndag morgen stod tre motorcykelbetjente fra Nordjylllands Politi klar til at stoppe bilister på vej over Limfjordsbroen mod Nørresundby. Spritkontrollen varede to timer, og i den periode fik betjentene stoppet cirka 200 bilister. Af dem var fire påvirket af spiritus. - Det er tankevækkende, og det giver bestemt anledning til yderligere kontroller fremadrettet, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard. Det er ikke mere, end 14 dage siden færdselsafdelingen havde en lignende razzia, og det gav blod på tanden. - Det ser ud som om, at flere forsøger at luske sig hjem ved fem-seks-tiden om morgenen, når værtshusene lukker, siger Bent Højgaard. Ud over de fire spirituspåvirkede bilister, blev også to pirattaxaer afsløret i razziaen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...