Flere tilbud til syge

Svømning og anden aktivitet får sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Fremover vil flere sygemeldte borgere i Aalborg Kommune få tilbud om svømning, motion, foredrag, individuel vejledning og behandling og andre former for aktivitet. Erfaringer fra et forsøg i centrum og det sydvestlige område viser nemlig, at de syge er glade for tilbuddet, som får dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet end passive sygemeldinger, og derfor har beskæftigelsesudvalget besluttet at udvide tilbuddet til at omfatte hele kommunen. - Jo længere sygemeldte står uden for arbejdsmarkedet, jo mere vokser barriererne for at komme tilbage i job. Og derfor har vi valgt at designe nogle skræddersyede tilbud til vores sygemeldte borgere, forklarer rådmand Mai-Britt Iversen (S). Projektet, som kaldes "Aktive hurtigere tilbage" tilbyder op til 10 timers aktivitet om ugen i op til fire måneder, og fra og med april kommer det til at omfatte 400 borgere om året.

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk