Flere tilskuere ønskes

Vendsyssel Håndbolds direktør håber på større rykind til topholdets kampe

Jan Hansen, direktør i Vendsyssel Håndbold, håber på større tilstrømning til holdets kampe i 1. division.Arkivfoto: Peter Broen <i>Peter Broen</i>

Jan Hansen, direktør i Vendsyssel Håndbold, håber på større tilstrømning til holdets kampe i 1. division.Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Vendsyssel Håndbold har succes i kvindernes 1. division.

Sportsligt topper holdet rækken inden fredagens opgør i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå mod Skanderborg, og tilskuermæssigt indtager VH også en førsteplads.

- Og begge dele er jeg naturligvis glad for, men helt tilfreds er jeg nu ikke med tilskuertallene, for vi fortjener faktisk flere end de 1309, som i alt har overværet vores tre første hjemmekampe i Arena Nord, siger VH’s direktør, Jan Hansen.

Han drømmer om, at mange flere kommer for at opleve ikke blot topholdets kampe men også hele programmet med underholdning, diverse stande, publikumspræmier og meget mere.

- I aften i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå er der konkurrencer for tilskuerne og pauseunderholdning, ligesom vores hovedsponsor har udlovet præmier, og i det hele taget vil vi gerne lave arrangementer med en masse underholdning, siger Jan Hansen.

Han har allerede flere ting i støbeskeen, når VH søndag 17. november i Arena Nord møder Silkeborg-Voel KFUM i en rigtig topkamp.

- Da vil der være masser af aktiviteter både foran Arena Nord og i foyeren med boders, så til den kamp kommer der forhåbentlig rigtig mange tilskuere.

- I det hele taget forsøger vi at skabe en stemning omkring vores kampe, som var der tale om opgør i Håndboldligaen, slutter VH-direktøren.

I aftenens opgør i Vrå, der sendes direkte i tv på Kanal Sport, må frederikshavnerne fortsat undvære de langtidsskadede Anne Hyldal og Cecilie Skovgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.